SØV_06 – Træskrin maksimerer udsigt og dagslys

By 29. august 2018Projekter

På en højtliggende grund i Nr. Sundby har SPOT architecture designet en tilbygning til en 60’er villa, som til fulde udnytter udsigten ud over nærområdet, Limfjorden og Aalborgs skyline. Som i mange villaer fra den tid, var køkkenet placeret på husets bagside, og værelserne orienteret omkring en mørk ”pistolgang”.

I tilbygningen er køkken/alrummet rykket frem som et helt centralt rum, hvor alle i familien får glæde af udsigten og direkte adgang til den private terrasse mod sydvest og en bred udsigtsbalkon mod øst. Opholdsstuen er ligeledes rykket med ud i tilbygningen og giver plads til en ny forældreafdeling med et stort soveværelse og et ekstra badeværelse i det tidligere køkken.

I værelsesfløjen er et mindre værelse åbnet op og fået funktion som fælles kontor/multirum, der trækker dagslyset ind i gangzonen, som herved oplevelsesmæssigt afkortes. Samtidigt er den smalle entré udvidet og suppleret med et stort ovenlys. Det eksisterende hus pudses, mens tilbygningen, opføres med træbeklædning. Et nyt ensidigt hældende tag binder nyt og eksisterende sammen.