SHV_12 – Carport inddraget til boligareal

By 25. oktober 2016Projekter

En dobbelt carport blev inddraget for at løse et pladsbehov uden at udvide husets volumen. Arealet blev udnyttet til et nyt stort bryggers og et ekstra børneværelse. For at bevare den eksisterende tagform og -hældning etableredes ny bryggersdør og vindue i cedertræbeklædte bokse der gennembryder tagfoden. Den nye facade blev opmuret i stenene fra carportens indervæg, for at matche resten af murværket. Cedertræslisterne er blevet et gennemgående motiv på ejendommen og går således igen som facadebeklædning på to nye skure, som plankeværk og som læskærm i ny carport.

På husets haveside spændes en ny stor hårdtræsterrasse ud mellem husets gavle og giver fantastiske opholdsmuligheder i den ugenerede have.