Velkommen til Anders

By 1. februar 2018Nyheder

Vi har budt Anders Munk Jensen velkommen på tegnestuen. Anders skal være i praktik på tegnestuen frem mod sommeren 2018 som en del af sin uddannelse til bygningskonstruktør på VIA University College, Aarhus, inden han i efteråret skal lave sit afgangsprojekt. Anders kommer med en spændende og alsidig baggrund som møbelsnedker, festivalarrangør, bartender og frivillig mentor for udfordrede unge. Derudover er han aktiv frivillig i Bureau Detours og Institut for (X), som er en del af miljøet omkring Godsbanearealet i Aarhus.