Præfabrikeret hytte tager form i Norge

By 28. november 2016Nyheder

SPOT architecture har designet en 90m2 hytte ved Sjusjøen nordøst for Lillehammer i Norge. Den er beliggende på en fantastisk naturgrund med udsigt til søen, skove og bjerge. Hytten er designet som feriebolig med stort opholdsrum, små optimerede soverum, sauna og faciliteter til opbevaring og tørring af skiudstyr. Hytten er præfabrikeret i elementer og bliver i øjeblikket samlet på en byggeplads dækket af 30cm sne.