Category

Nyheder

Velkommen Kristoffer

By | Nyheder | No Comments

I februar bød vi velkommen til Kristoffer Bargholz som er konstruktørstuderende og skal være i praktik på tegnestuen på sit 6. semester frem til sommer. I de første uger har Kristoffer hjulpet med et skitseprojekt til en spændende villa i Kolding, som han nu tager videre ind i myndighedsprojektfasen. Derudover har Kristoffer hjulpet på endnu et par villaer og været med på besigtigelse i Store Vildmose.

NCC Omega Company House - SPOT architecture-1

8000 m² DGNB Guld kontorbyggeri vundet

By | Nyheder | No Comments

SPOT architecture har i samarbejde med Pluskontoret Arkitekter vundet en indbudt konkurrence om 8000 m² kontorbyggeri i Skejby for NCC Property Development.

Projektet er bl.a. vundet på gennemgående synlige bæredygtige tiltag – både socialt og indeklimamæssigt – og med involvering af FN’s verdensmål, som en del af strategien for bæredygtighed. Bygningen designes derudover efter NCC’s Company House koncept som kontorfællesskab for store og mellemstore virksomheder, og består af fire fløje i tre etager samlet omkring et stort, lyst, gennemgående atrium, hvor ansatte og besøgende fordeles og mødes. Atriet åbner sig i stueplan op mod et større kantineareal, der nedbrydes i mindre enheder af fælles mødefaciliteter og grønne uderum. Bygningen skal certificeres til DGNB guld med særlig fokus på indeklima, materialevalg, solenergi, vandopsamling og driftsøkonomi mm.

NCC Omega Company House - SPOT architecture-1
Julekort_2018 - SPOT architecture-1

SPOT julekort 2018

By | Nyheder | No Comments

SPOT architecture takker kunder, samarbejdspartnere og følgere for et godt år hvor flere projekter blev bygget færdige, og en strategisk satsning på større opgaver gav pote. Under tegnestuens juletræ ligger et par store sager klar til det nye år, så vi ser frem til at tage hul på 2019. SPOT ønsker alle en dejlig juleferie og et godt nytår!

Se tilblivelsen af årets julekort på Facebook eller Instagram

Julekort_2018 - SPOT architecture-1

SPOT architecture vinder konkurrence i Risskov

By | Nyheder | No Comments

SPOT architecture har sammen med ingeniørfirmaet SlothMøller vundet en indbudt konkurrence om udvidelse og ombygning af Djurslands Banks filial på Nordre Strandvej i Risskov. Bankens areal fordobles i en tilbygning der, i respekt for områdets arkitektur og skala, kommer til at fremstå som én sammenhængende filial.

SPOT architecture har gennem foråret været totalrådgiver på myndigheds- og projekteringsfaserne, og byggeriet er netop startet, så et nyt hovedkontor for Djurslands Bank Område Aarhus kan stå klar til foråret 2019. SPOT architecture har projekteret sagen i tæt samarbejde med ingeniørfirmaet SlothMøller mens Aalsrode Tømrerfirma har vundet hovedentreprisen.

Se projektet her.

SPOT fredagsbar fredag den 1. juni 2018

By | Nyheder | No Comments

Sidste år fejrede SPOT 1 års fødselsdag i juni med en velbesøgt fredagsbar. I år gentager vi succesen og starter en tradition. Kunder, samarbejdspartnere og venner af SPOT inviteres derfor til en årlige SPOT fredagsbar på kontoret i Skolegade 7b. Fredag den 1. juni 2018 fra kl. 14.00. Vi åbner kontoret og byder på vin, fadøl og hot-dogs på altanen. Kom og hjælp os med at sparke liv i en ny tradition!

SPOT designer 17m udsigtstårn i Lille Vildmose

By | Nyheder | No Comments

SPOT architecture har for Aage V. Jensen Naturfond tegnet et nyt udsigtstårn og boardwalk i forbindelse med Danmarks største sammenhængende højmose ved Lille Vildmose syd for Aalborg. Tårnet er placeret i et 4000 hektar stort indhegnet reservat. SPOT architecture har for Aage V. Jensen Naturfond tegnet et nyt udsigtstårn og boardwalk i forbindelse med Danmarks største sammenhængende højmose ved Lille Vildmose syd for Aalborg.

Læs om projektet her »

SPOT søger praktikanter

By | Nyheder | No Comments

SPOT architecture søger arkitekt- og konstruktørpraktikant til efteråret 2018.
Som praktikant ved SPOT architecture kommer du til at arbejde med meget varierede opgavetyper gennem alle projektfaser fra konkurrence- og skitseprojekt gennem myndighedsprojekt, projektering og tilsyn.

Tegnestuen er centralt placeret i Skolegade i Aarhus, og vi tilbyder et dynamisk praktikforløb i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, stort ansvar og mulighed for at prøve kræfter med alle fagets faser, og for at komme med ud til møder og byggepladstilsyn.

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt partner og arkitekt Torben Kjær på tk@spotarchitecture.dk eller telefon 6133 8505.